
Forløbsbeskrivelser
Vanecoaching
Vanecoaching er for dig, som gerne vil implementere sundere vaner - og som oplever, at det er svært at gøre/fastholde på egen hånd. At ændre på sine rutiner og handlemønstre er ofte fyldt med barrierer, som vi glemmer at tage højde for, og derfor kan det være altafgørende at have en støtte med undervejs.
Vanecoaching er en gennemtestet og effektiv metode, hvor vi sammen finder frem til mentale værktøjer og kreative praktiske løsninger på de udfordringer/ønsker du har. I vanecoaching arbejder vi bl.a. med dine forhindringer og din motivation. Vi kommer også omkring følelsesmæssig spisning, hvis der er behov for det.
Forløb: Befri dit liv med intuitiv spisning
Dette forløb er en samlet pakke til dig, som vil til bunds i din følelsesmæssige spisning og genskabe kontakten til din krop. Du kommer til at arbejde med forskellige slags opgaver undervejs. Udover de sessioner vi har, har du altid mulighed for skriftlig sparring undervejs samt opringninger ved behov. I et sådant forløb er det naturligt, at du vil have behov for mere støtte i perioder, og derfor er det meget fleksibelt tilrettelagt, således at du har indflydelse på, hvor meget kontakt til mig, du har brug for undervejs.
Vi arbejder med principperne i Intuitiv Spisning og kommer bl.a. omkring nedenstående temaer. Der er i hver kategori et relativt stort spænd og det kan tage tid at arbejde med hver enkelt kategori - alt afhængigt af hvor du er i det spænd.
Fra kaotisk spisning → Til et stabilt måltidsmønster
Fra at ignorere sult, mæthed og nydelse → Til at navigere efter sult, mæthed og nydelse
Fra mad som copingstrategi → Til effektiv håndtering af følelser
Fra spisning efter sociale regler → Til spisning efter egne prioriteter
Fra spisning styret af fristelser → Til spisning styret af bevidste til- og fravalg
Fra rigide madregler → Til fleksible retningslinjer
Fra fysisk inaktivitet → Til bevægeglæde og kropskontakt
Et forløb som dette er en investering i dig selv, som du ikke vil fortryde. Du kommer til at lære dig selv at kende på en helt ny måde og jeg garanterer, at du både undervejs og efter dette forløb, vil mærke en stor forandring i dit forhold til mad, din krop og dit selvværd. Det er en gave at investere i sig selv på denne måde og du vil få frigivet så meget mental energi, når mad og diættanker ikke længere stjæler din energi.